Rønnebærvej 142, Holte

SMUK VILLA I NATURSKØN IDYL!

Se bolig

Rønnebærvej 142,
2840 Holte

  • Kontantpris 5.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 5.449 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke C
  • Byggeår 1996
  • Grundareal 805 m²
  • Boligareal 174 m²
  • Værelser 5
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Garageareal 34 m²

SMUK OG YDERST VELHOLDT 1 PLANS VILLA MED GOD NUTIDIG PLANLØSNING.

Velkommen til Holte, og særligt velkommen til Rønnebærvej, en lukket villavej i et børnevenligt kvarter, der placerer sig i naturskønne rammer, tæt på hverdagens fornødenheder.

Nabolaget udfolder sig som en fredfyldt kulisse med Vaserne og Furesøen på den ene side og Rude Skov på den anden side, hvor I vil opleve dybe søer og stejle skrænter, som breder sig i det naturskønne landskab. Nyd en aftentur ad skovens oplyste sti, tag cyklen med på tur på Danmarks mest berømte mountainbikespor eller tilbring tiden med lystfiskeri - her er der rig plads til friluftsliv og livsnyderi af enhver slags. Den smukke natur understreger nabolagets fredelige atmosfære og gør beliggenheden ideel for familien. Der er sikker vej til skole og gode fritidsaktiviteter, når klokken ringer ud. De idylliske omgivelser udskiftes nemt med Holtes stemningsfyldte byliv, som tilbyder alt fra spisesteder og caféliv til udbudsrige handlemuligheder og et spændende butiksliv. Således formår denne beliggenhed at kombinere byens mange goder med den fredelige og trygge idyl, som naturen fører med sig. Her skal I ikke indgå kompromisser.

Med kurs med Rønnebærvej 142 kører I igennem en lille fredskov på Rønnebærvej, der danner forbindelse mellem Furesøen/Vaserne og Rudskov. Her ånder alt fred og idyl, og stemningen er sat fra start.

Det smukke Eksjöhus er opført i 1996, og var dengang kaldet et o energihus, hvilket man stadig kan kalde det, da villaen har en meget lav varmeudgift. Siden oprindelsen er huset flot istandsat med Invita-køkken fra 2011 og Invita-bryggers fra 2012. Der er gulvvarme overalt og villaen fremtræder i sin helhed som en smuk og indbydende ejendom, der ikke stiller høje krav til vedligeholdelsen. Her er alle de klassiske kendetegn: fine stuklofter, charmerende sprossede vinduer og lækre trægulve, der står i flot kontrast til de nutidige moderniseringer. Villaen fordeler sig over en etage og er opført med en gennemtænkt planløsning, der henvender sig til børnefamilien såvel som det pladskrævende par. I får tre eventuelle soveværelser, hvor der er rig plads til at børnenes legoklodser og godnatlæsning, imens forældrene kan finde sig til rette med dobbeltseng og garderobe. Imens danner den smukke stue hjemmets samlingspunkt, hvor I kan nyde det skønneste lysindfald fra de charmerende sprossede vinduer. Her er masser af plads til bløde møblementer og spiseafdeling, og der er tilmed mulighed for at inddrage en del af stuen som et ekstra værelse, hvis I eksempelvis drømmer om familieforøgelse. Villaen byder på to gode badeværelser, begge med separat bruseniche, som blot understreger, at der er tale om en familievenlig planløsning. Det flotte køkken med alle hårde hvidevarer og det tilhørende bryggers er opført i samme stilfulde design, hvilket skaber en flot rød tråd i indretningen. I denne villa er der kræset for detaljerne og intet er overladt til tilfældighederne.

En dejlig grund med stor isoleret garage med el-port og en pragtfuld have breder sig omkring ejendommen og skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udelivet. Mod syd udfolder en kæmpe stor, delvist overdækket terrasse sig, perfekt placeret mod syd, hvor I kan nyde tilværelsen midt i sommerens lune solskin, uden at haven stiller høje krav til vedligeholdelsen.

Denne villa er i en klasse for sig - bestemt en oplevelse værd!

Kontakt os for en fremvisning.

Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.