Højleddet 26, Holte

FAMILIEVILLA I UTROLIG GOD STAND.

Se bolig

Højleddet 26,
2840 Holte

  • Kontantpris 5.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 6.437 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke B
  • Byggeår 1975
  • Grundareal 1218 m²
  • Boligareal 170 m²
  • Værelser 4
  • Stuer 2
  • Etager 1
  • Carportareal 33 m²

PÅ CHARMERENDE UNIK NATURGRUND - FAMILIEVILLA I UTROLIG GOD STAND.

Beliggende i Gl. Holte med få minutters gang til den skønne natur, ligger denne familievilla med veludnyttede kvm. som danner en meget velholdt ramme om børnefamilien (ses i rigtig pæn tilstandsrapport). Her er nyere tag og vinduer, samt et jordvarmeanlæg med nyere indedele, som giver et lavt varmeforbrug. I det meste af boligen er der loft til kip hvilket i køkken/alrum og stuen giver en imponerende loftshøjde (over fire meter på højeste sted!). Overalt i boligen er der flotte synlige loftsbjælker, der passer perfekt til boligens udtryk.
Dette er en unik mulighed for at bo i en helt speciel familievilla på en helt utrolig naturgrund, som kan nydes dagen lang, både indefra, men også ude på de mange solrige terrasser.
Når I ankommer til grunden kan I parkere i carporten, og fortsætte langs huset, hvor I via flisebelagte terrasser, passerer en velplejet flot blomsterhave, for til sidst at stå på en flot græsplæne til børnenes leg, med legehus og udsigt til flere flotte træer på naturgrunden.
Hvis I ønsker at udforske og opleve omgivelserne til denne skønne bolig, så er der i nærheden af villaen noget af Danmarks skønneste natur omkring Søllerød Naturpark. I er i meget kort afstand til Søllerød Golfklub, Gl. Holtegård og Høje Sandbjerg, som alt sammen nås på få min.  til fods.   Uanset om I er til løb, mountainbike, ridning, tennis eller golf, så har I det lige uden for døren. Boligen ligger tæt på såvel skole, som moderne daginstitution. Skal I mod København, så nås Trianglen fx på ca. 20 min. Med offentlig transport er der også mange gode muligheder for at komme til København - med busser til Vedbæk hvor der er strand og kystbanen, bus til Holte st. som har mange gode indkøb og S-tog eller motorvejsbusserne.
I selve boligen findes rummeligt køkken/alrum, hvor der er plads til stort spisebord. Her er et meget flot køkken tegnet til huset, med sorte elementer og højglans sorte granitbordplader, med brune nuancer for at matche det praktiske flisegulv, samt boligens udtryk. Herfra er der udgang til en af mange terrasser. Desuden har man adgang til boligens meget anvendelige bryggers, med to separate indgange, den ene ved siden af husets entre. Bryggerset indeholder god plads samt vaskesøjle, vask, opbevaring og jordvarmeanlæg. I samme plan findes desuden to værelser og et badeværelse, der har store hvide flotte fliser med sauna. Fra det ene værelse er der adgang til pulterrum med god plads til opbevaring.
På haveplanet er en stor stue med over fire meter til loftet. I stuen kan I sidde og hygge ved brændeovnen, som også giver rigtig god varme til huset. Herfra er flere udgange til vestvendte terrasser med eftermiddags-/aftensol, hvor mange hyggelige stunder kan nydes i haven, med venner, grill og udendørs pejs, imens børnene leger i den skønne lukkede have.
Fra stuen er der adgang til endnu to værelser, med endnu et flot badeværelse med lyse hvide fliser, hvor her er badekar, som børnene vil elske at tage bad i. Overalt i boligen er der god skabsplads i/ved værelserne. Desuden har boligens stue samt værelser parketgulv.
En bolig hvor der fra opførelsen og sidenhen med nuværende ejer, er tænkt over hver en detalje - med respekt for husets oprindelige udtryk, som giver en bolig med en fantastisk integration og samspil i naturgrunden. Samtidig et praktisk funktionelt hus til familiens hverdag.

Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Højleddet 26,
2840 Holte

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.