Birkebakken 13, Holte

FANTASTISK VILLA MED UDSIGT TIL FURESØEN

Se bolig

Birkebakken 13,
2840 Holte

  • Kontantpris 10.900.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 7.469 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke D
  • Byggeår 1920
  • Om- eller tilbygget 2003
  • Grundareal 1249 m²
  • Boligareal 234 m²
  • Værelser 8
  • Stuer 2
  • Etager 3
  • Kælderareal 73 m²
  • Carportareal 17 m²

FANTASTISK BINDINGSVÆRKS VILLA MED UDSIGT TIL FURESØEN FRA ALLE RUM

På Birkebakken 13, centralt i Holte, byder vi nu velkommen til en skøn og gennemrestaureret bindingsværks villa med en eminent udsigt til Furesøen. Huset rummer mange unikke og charmerende detaljer og er fuld af sjæl.

Grunden er flot anlagt foran og bagved ejendommen med en idyllisk indgang samt en god ugeneret baghave med stort plænestykke, der indbyder til leg og boldspil i lange baner. Det ideelle sted til at nyde livet under åben himmel, når foråret for alvor melder sin ankomst.

Vi tager jer med indenfor.

Huset åbner sig op som en velbevaret hemmelighed fra 1920, der fremstår yderst indbydende med luftige rum, hvide vægge og smukke gulve i hele huset. I træder ind via boligens rummelige entré, der giver direkte adgang til husets køkkenalrum. Hér får I en drøm af et køkkenalrum, der præsenterer sig som husets helt store samlingspunkt – der er kort sagt plads til selv den store familie. Det er her, at hverdagen udfolder sig med lektier, hyggelige middage og snakke i køkkenet. Selve køkkenet fremstår tidsløst med hvide skabselementer, alt i hårde hvidevarer og masser af arbejdsplads til de kulinariske udfoldelser. Køkkenet er et svanekøkken fra 2007, der stadig har masser af gode år i sig. Fra det fantastiske alrum er der adgang til husets nydelige stue, der med sin størrelse indbyder til mange forskellige indretningsmuligheder. Her er brændeovn og mange hyggelige kroge. Der er desuden udgang til terrasse og haven fra stuen, og her er omgivelserne og udsigten til søen i den grad med til at skabe et pusterum fra hverdagens travlhed. Terrassen er syd-vestvendt, så solen kan nydes i fulde drag hele dagen.

Endvidere giver stueplanet jer tre skønne og lysfyldte værelser, hvoraf ét har egen udgang til haven. Lyset strømmer ind fra vinduerne og sørger for et fortrinligt lysindfald stort set alle tidspunkter på dagen – skønnere bliver det ikke! De mange værelser giver rig mulighed for at rykke rundt på indretningen, og fordelingen af værelser i takt med at ungerne bliver ældre.

Herudover kan huset tilbyde to badeværelser – ét med spa og ét med bruseniche. Førstesalen giver jer tre gode værelser. Husets, måske, bedste værelse har udgang til en stor altan, hvor udsigten Furesøen viser sig fra sin bedste side.

Kælderen er højloftet og meget velholdt. Kælderen fremstår tør og med gulvvarme i de fleste af rummene. Her får I flere mulighedsrige, disponible rum der egner sig perfekt til en teenageafdeling. Kælderen har tilmed et vaskerum/bryggers.

Hér bor I godt i Holte.

På en rolig villavej får I tæt adgang til naturskønne omgivelser. Villavejen er blind i begge ender, hvorfor der på adressen ingen støj er fra trafik. I får både søen og skov til den ene side. Et skønt sted for naturelskere med mange muligheder for skønne gå- og løbeture i det fri. I nærmiljøet får I også alle tænkelige indkøbsmuligheder, offentlige transportforbindelser, institutioner etc. I bor så tæt på, at I nemt kan gå til alle faciliteterne i Holte midtpunkt. Adressen er perfekt, for I kan nemt sende ungerne trygt af sted via stien, de 200 meter der er til nærmeste skole.

Et fantastisk hus, hvor man nemt kan forelske sig i husets atmosfære og fortrinlige udsigt ved første øjekast. Vi står gerne klar med en fremvisning, så kan I selv mærke efter!

Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Birkebakken 13,
2840 Holte

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.